Den hollandske lønindikator startede i 2001 som en lønindikator for kvinder. Men den fik snart følgeskab. Nu er der en hel familie på nettet: én for alle, én for kvinder, én for mænd, én for folk over 40, én for teenagere og én for sundhedssektoren og for de selvstændige. Og nu kommer slægtninge til i 8 andre europæiske lande. Alle disse lønindikatorer deler det samme grundlæggende koncept. Kernespørgsmålene er identiske, så man kan sammenligne data internationalt. Og metoden bag løntjekket er den samme for alle lønindikatorerne. Men selvfølgelig er udseendet forskelligt på de nationale websider, med hver deres specifikke arbejdsmarkedsindhold.

Den besøgende kan vælge på en liste over 1500 arbejdsfunktion. Bortset fra spørgsmål, der har direkte med éns profession at gøre, spørges der til:

    * arbejdstid
    * holdninger til tidsforbrug
    * opfattelse
    * karriereforløb på arbejdsmarkedet
    * virksomhed
    * kontrakt/overenskomst
    * personlige forhold af forskellig art


Gennem denne kombination opnår teamet bag LønTjek ny og uventet indsigt. Således var LønTjek i den hollandske udgave den første til at indikere, at det i Holland virker positivt på lønniveauet for en kvinde at have et flertal af mænd blandt kollegerne på arbejdet. Mere positivt end en forfremmelse. Tilsvarende kaster Løntjek lys over den stilling, kvinder der vender tilbage til arbejdsmarkedet, er placeret i: i mange arbejdsfunktioner adskiller den sig fra andres.

En kollektiv overenskomst giver retningslinjer. Men den fortæller os ikke alt, hvad der sker i virkeligheden. Vi ved ikke nok om lønninger i forhold til arbejdsfunktioner og kollektive aftaler. Eller om, hvor mange arbejdende mænd og kvinder, som er dækket af specifikke kollektive overenskomster, for slet ikke at tale om deres fordeling mellem lønskalaer. Ved du det selv? Og ikke alle på arbejdsmarkedet er omfattet af kollektive overenskomster. Teamet bag LønTjek tilbyder således også mulighed for at forske i effektiviteten af de kollektive overenskomster.

Den overordnede koordination af projektet varetages af Kea Tijdens, som er forskningsprofessor ved Instituttet for Arbejdsstudier ved Amsterdam Universitet. Kea Tijdens udvikler spørgeskemaet, fortolker data og publicerer sine resultater i  (inter)nationale videnskabelige tidsskrifter.

I Danmark varetages forskningen af Niels Westergård-Nielsen, Professor of Economics, Aarhus School of Business, University of Aarhus, Director of Center for Corporate Performance. Aarhus School of Business analysere og fortolker de data, som kommer ind via spørgeskemaet. Derudover er det også Aarhus School of Business, som har udviklet løntjek.dk og hele tiden forsøger at gøre systemet bedre, så det rummer præcise løninformationer.

Stichting Loonwijzer (Hollandsk for LønTjek Stiftelsen) er ejeren af LønTjek-konceptet. Stichting Loonwijzer er et fælles initiativ fra FNV (Den hollandske nationale sammenslutning af fagforeninger, som LO i Danmark) Universitetet i
Amsterdam/AIAS (Instituttet for Arbejdsstudier) og Monster. De udgør den tilsynsførende bestyrelse. Stiftelsen administrerer LønTjek. Formål for Stichting Loonwijzer/LønTjek Stiftelsen er:

 

    * Vedligehold og udvikling af konceptet
    * Øget videnskabelig indsigt
    * Know how som input til politikker omkring beskæftigelsesbetingelser
    * Større løngennemsigtighed på arbejdsmarkedet
    * At indskrænke ubegrundede løngab,

forårsaget af kønsmæssig eller etnisk baggrund. De virtuelle produkter af LønTjek Stiftelsen finder du i listen over websider på menuerne i:

WageIndicator.org

LønTjek Stiftelsen udvikler og vedligeholder LønTjek konceptet med stor omhu. Det betyder imidlertid ikke, at besøgende på LønTjek websiderne eller de, der bruger datasettet til forskningsformål på nogen måde kan skaffe sig rettigheder fra data eller holde LønTjek Stiftelsen ansvarlig for konklusioner eller råd, baseret på datasettet.

Ingen ved hvem du er. Data er anonyme og teknisk beskyttede.
Man kan i spørgeskemaet vælge at efterlade sin unikke talkode, hvis man ønsker at komme til at udgøre en del af et panel. Panelet bliver bedt om at bidrage med sine data i det efterfølgende år. Det gør undersøgelser af forandringer over tid mere interessante, set fra et forskningssynspunkt. Som en ekstra mulighed bliver paneldeltagere bedt om at efterlade deres email-adresse, så de kan få en påmindelse om at deltage det næstfølgende år.
Dertil kommer, at alle der ønsker at deltage i konkurrencen om en gratis tur til Sydafrika må efterlade deres email-adresse. Den opbevares på en særskilt liste, der ikke har nogen forbindelse til de øvrige lister.