Barsel og Arbejde

Barselsorlov

Kvindelige medarbejdere har ret til barselsorlov på 18 uger/116 dage (fire ugers barsel før fødslen og 14 ugers barsel efter fødslen). Den obligatoriske orlov er to uger efter fødslen. En gravid medarbejder har ret til at gå på barsel fra fire uger før det forventede fødselsdato. Ubrugt barsel før fødslen går tabt, hvis medarbejderen føder før afslutningen af denne periode på fire uger. Denne barsel før fødslen kan påbegyndes allerede inden fire uger inden forventet fødsel, hvis der opstår komplikationer med graviditeten og fortsat beskæftigelse kan være skadelig for moderen eller barnet (ifølge en lægelig vurdering), eller arbejdets art udgør en trussel mod barnet eller forhindrer en medarbejder i at udføre sit sædvanlige arbejde (på grund af myndighedskrav), og arbejdsgiveren er ude af stand til at finde alternativ beskæftigelse for den gravide medarbejder.

Efter fødslen tager en medarbejder først to ugers obligatorisk barselsorlov og har derefter ret til yderligere 12 uger (14 ugers barsel efter fødslen). Der er ingen ret til barselsorlov på grundlag af samtidig fødsel af flere end ét barn. Barsel efter fødslen skal dog forlænges, hvis et barn har brug for at blive på hospitalet længere end 14 uger. Hvis en medarbejder på barselsorlov dør eller bliver syg og ikke er i stand til at tage sig af barnet, overføres barselsretten til faderen.

Der er ingen særlige betingelser for barselsorlov. Dog er en gravid medarbejder forpligtet til at underrette arbejdsgiveren om, at hun mindst tre måneder før forventet fødselstidspunkt vil tage barselsorlov. Ligeledes skal en kvindelig medarbejder inden for otte uger efter fødslen underrette arbejdsgiveren om sin forventede dato for tilbagevenden på arbejde.

Ved adoption har begge adoptivforældre ret til fire uger orlov, før de modtager barnet (hvis barnet bliver adopteret fra et fremmed land). Denne orlov kan forlænges med fire uger, hvis der opstår problemer, der ikke kan henføres til adoptivforældre. Efter adoptionen har kun én af forældrene ret til 14 ugers orlov, dog tager begge forældre efter adoptionen to ugers orlov samtidigt.

Kilde: § 6-8 i bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven)

Indkomst

Under graviditeten og barsel er en medarbejders løn og modtagne ydelser afhængig af hans/hendes ansættelsesforhold. Funktionærer får 50 % af deres løn under graviditet og barselsorlov. Arbejdsgivere kan fra kommunen modtage refusion af denne løn, som er begrænset til lovpligtig barselsydelse på 4.180 kr. (i 2016).

En kvindelig funktionær er berettiget til fuld løn i perioden fra starten af graviditeten indtil begyndelsen af barselsorloven, hvis hun er på orlov, fordi arbejdsgiveren ikke kan overføre hende til andre arbejdsopgaver, hvor der ikke er nogen eller mindre risiko for hende og hendes barns sundhed.

Så længe barselsorloven varer, har en timelønnet medarbejder ikke ret til løn fra arbejdsgiveren. De har derimod ret til barselsydelser fra kommunen. Satsen for barselsdagpenge afhænger af den timelønnede medarbejders løn og er begrænset til 4,180 kr. pr. uge i 2016. For at kvalificere sig til barselsdagpenge skal en medarbejder have været i beskæftigelse i mindst 13 uger og have arbejdet mindst 120 timer i løbet af denne periode. En person, der netop har afsluttet en erhvervsuddannelse i en periode på mindst 18 måneder, eller som er i betalt praktik som en del af en erhvervsuddannelse, er berettiget til kontanthjælp. Arbejdsløse og folk på sygedagpenge har ret til også denne ydelse.

Kontanthjælpen er finansieret af staten via skatten. Regeringen betaler 100 procent af kommunens udgifter til barselsdagpenge og andre ydelser, undtagen når en medarbejder er på orlov for at passe et alvorlig sygt barn (i dette tilfælde bliver kun 50 % af kommunens udgifter refunderet).

Kilder: § 35-42 i Bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven), § 7 i bekendtgørelse af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Funktionærloven)

Gratis lægehjælp

Enhver person, der lovligt har bopæl i Danmark, har ret til sygehusbehandling, fødselshjælp og sygesikring.

Lægehjælp med et begrænset lægevalg er gratis for alle. Ellers skal patienten betale en del af udgifterne ved frit lægevalg. Lægehjælp omfatter generel lægehjælp, behandling hos en specialist, hospitalsindlæggelse på et offentligt hospital, tilskud fra 50 % (for årlige medicinudgifter fra 900 til 1.470 kr.) til 85 % (for årlige medicinudgifter på mere end 3.180 kr.) af omkostningerne for de fleste receptpligtige typer medicin, gratis fødselshjælp fra en jordemoder eller læge, hjemmesygepleje, kiropraktik, fysioterapi, en del tandpleje samt befordringsgodtgørelse for pensionister.

Forordninger om barsel og arbejde

  • Bekendtgørelse af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Funktionærloven) / Act on the Legal Relationship between Employers and Salaried Employee
  • Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. / Consolidated Act No. 645 of 08 June 2011 on Equal Treatment of Men and Women in Employment
  • Bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) / Consolidated Act No. 872 of 28 June 2013 on Entitlement to Leave and Benefits in the Event of Childbirth
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse (med senere ændringer) / Executive Order No. 559 of 17 June 2004 on Performance of Work
  • At-vejledning om gravide og ammende kvinders arbejdsmiljø / Occupational exposure guidance for pregnant and lactating women
Cite this page © WageIndicator 2017 - Lontjek.dk - Barsel og Arbejde